Retur Jyderup by



Spejdernes sækkepibeorkester
Jyderup sækkepibeorkester 1964 Billedet til venstre;
Fra venstre frk. Ketty Holmegaard, frk. Ulla Hempel og frk. Lise Søvndahl Petersen.

Fra teksten:
For de to piger, spejderorkestrets trompetist, frk. Ketty Holmegaard og trommeslageren, frk. Lise Søvndahl Petersen, der begge spiller sækkepiber, har også været energisk og de har opnået et helt enestående resultat, når de på 7 måneder har tillært sig 7 års kunnen.
Orkestrets maskot, frk. Ulla Hempel er begyndt så småt at dyrke sækkepibe, selv om det endnu kun er i sin spæde begyndelse, at Ulla dyrker sin sækkepibe.
Det bliver en aften med oplevelser over alle forventninger, når Det danske Spejderkorps i Jyderup den 28. oktober 1967 indbyder til korpsets årlige spejderfest på hotel Skarridsø. Jyderup Spejdernes orkester giver nemlig ved denne lejlighed premiere på landets første spejder sækkepibeorkester. En premiere der finder sted efter kun 7 måneders sammenspil.
Jyderup spejdernes årlige fest plejer at kunne samle stuvende fuldt hus, og der er ikke tvivl om, at dette også vil blive tilfældet i år, med dette særprægede skotske islæt. Lederen af spejderorkestret, salgsleder Ejnar Dose, holder ikke af at fremhæve sin egen indsats, men han er sjælen og drivkraften bag orkestrets arbejde og det er så afgjort hans arbejde, der har gjort det muligt i løbet af 7 måneder at realisere planen med sækkepibeorkestret, som det normalt ellers tager 7 år at gennemføre.
For de to piger, spejderorkestrets trompetist, frk. Ketty Holmegaard og trommeslageren, frk. Lise Søvndahl Petersen, der begge spiller sækkepiber, har også været energisk og de har nået et helt enestående resultat, når de på 7 måneder har tillært sig 7 års kunnen.
Ægte skotske fiduser
Planerne om sækkepibe orkestret blev først rigtigt realiseret i foråret, da spejderne havde besøg af en ægte skotte, der foruden koncerterne kunne give orkestret "ægte importerede, skotske fiduser".
Ud over radio og TV, er der ikke mange muligheder for at tilegne sig viden om den særprægede musik, og orkestret fik ved det skotske besøg en ekstra god start. Selv om danskerne er ved at få smag for den skønne fascinerende musik, er der ingen muligheder for nogen undervisning. Derfor er resultatet orkestret har nået med deres leder også så meget mere beundringsværdigt, og alle anstrengelserne værd.
Dannelsen af et sækkepibeorkester er ikke en opgave, men når som en løbeild. Mange vanskeligheder er forbundet hermed, og først og fremmest, skulle der skaffes instrumenter, som desuden er ret kostbare. Sækkepiberne blev importeret fra Pakistan for 500 kr. pr. stk.
Orkestret lånte i begyndelsen en sækkepibe, der blev brugt til træningen. Nu er der skaffet kapital til tre instrumenter, i det orkestrets maskot, frk. Ulla Hempel er begyndt så småt at dyrke sække pibe, selv om det endnu kun er i sin spæde begyndelse, at Ulla dyrker sin sækkepibe.
Alt tegner for orkestret til en lys fremtid, hvor der sikkert står mange koncerter på programmet.
men en ting er sikkert - Jyderup spejderne har fået en ekstra blomst i deres orkester, der har sat meget særpræget kolorit på musikken og en ting er sikkert, at der uden tvivl vil blive sendt bud efter sækkepibeorkestret.
Ved premieren har orkesterlederen formået at skaffe originale skotske kilte og dragter. Der er med andre ord lagt op til en aften, der kan forventes at sprænge alle rammer1

Ved genvisit 1968 fra Jyderup Realskoles engelske venner ses;
Orkesterleder Ejner Dose dirigerede sine sækkepibere, der imponerede englænderne med deres dygtighed til at mestre Skotlands national instrument, sækkepiben og som en gestus til gæsterne spille skotske melodier5

1970 maj; ærefuld indbydelse til Jyderup sækkepibeorkester og tambourkorpset
Til Jyderup sækkepibeorkester og tambourkorps er kommet en ærefuld indbydelse til at spille og underholde ved den store skulptur- og blomsterfest i Gavnø Slotspark på søndag.
Tambourmajoren, Anni Truelsen, Høed, vil anføre det 26 "mands" store orkester, når tambourkorpset kl. 15 indleder åbningskoncerten og "skridter parken af". Kl. 16 spiller sækkepibeorkestret, og det tæller nu, iberegnet trommer, 16 medlemmer. Sækkepibe spillerne optræder i deres skotte dragter og de skal nok få tilhørerne til at applaudere, for dygtige er de.
Mange fra Jyderup og omegn har bebudet, at de vil overvære de to koncerter.
Salgsdirektør Ejner Dose er stadig leder af de to orkestre. Til alles beklagelse rejste hr. og fru Dose for nogle måneder siden til Faxe, men den ihærdige orkesterleder tager hver uge turen til Jyderup for at træne med orkestrene2

Der er yderligere artikler for denne begivenhed Kalundborg Folkeblad 25/5. 1970 side 6 og Kalundborg Folkeblad 9/6. 1970, side 6

1973, 2. august; at undervisning og samspil begynder igen 15. august kl. 18 på Jyderup Realskole, enkelte ny kan optages6

1975, 7. august;
Efter endt sommerferie begynder Jyderup Spejdernes Tambourkorps samspillet onsdag den 13. august kl. 17,30 på Jyderup Realskole.
Korpset ledes af salgsinspektør Einer Dose, Fakse, enkelt nye interesserede kan optages7
Jyderup Tambour 1975; Jyderup pige
Ungdomsorkestre fra 50 forskellige lande skal i juli 1975 mødes til international musikfestival i Wien. - Her vil også Jyderup Spejderkorps blive repræsenteret, idet en af korpsets dygtige piger, Lotte Johansen, Strids Mølle, er udtaget efter vellykket optagelsesprøve i Kolding.
Lotte Johansen, der er datter af bagermester Henry Reinholdt Johansen, Strids Mølle's bageri, har i otte år spillet stortromme i Jyderup Spejderorkester, er også medvirkende på stortromme i Jyderup Sækkepibeorkester, og har i det sidste halve år været spejderorkestrets populære tambourmajor.
Det bliver også med stortromme Lotte skal være aktiv ved musikfestival 1975 i Wien. Gennem årene har Lotte deltaget aktivt i syv orkesterstævner rundt om i Danmark og har tilfulde bevist sin dygtighed. Såvel Lottes kammerater som orkesterets leder, salgsinspektør Einer Dose, er enige i, at Lotte absolut fortjener at være med i den internationale begivenhed i Wien, hvor det uden tvivl bliver en meget stor oplevelse, både musikalsk og kammeratligt.
Lotte skal deltage i Det Danske Spejderkorps tambourkorps, der er på ca. 50 medlemmer. Turen til Wien foregår med bus3
1975 aug.; Tambourmajoren hyldet sammen med sin brudgom
Jyderup Tambourorkesterets populære tambourmajor Lotte Reinholdt Johansen, Strids Mølle bageri, der i lørdags i Buerup kirke blev viet til chauffør Søren Siomka, Kalundborg, blev hyldet af sine kammerater. Under højtideligheden inde i kirken blæst trompeteren Karen Illemann, Jyderup, smukt på trompet og da brudeparret efter vielsen trådte ud af kirkedøren havde tambourkorpset - som det fremgår af billedet dannet spaliere til ære for brudeparret4
Jyderup Tambour


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 2. sep. 1967, side 4; Jyderup får landets første spejder sækkepibeorkester
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 22. maj 1970, side 6; Ærefuld indbydelse til Jyderup sækkepibeorkester og tambourkorpset
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 28. feb. 1975, side 6; Jyderuppige til Wien
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 7. aug. 1975, side 6; Tambourkorpset
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 8. aug. 1968, side 6; Afsked for engelske gæster "for fuld skotte-musik"
Kilde 6: Jyderup Posten 1973, 2. august
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 7. aug. 1975; Tambourkoprset
Noter:
se også Kalundborg Folkeblad 20. aug. 1974, side 6; Ønskedrøm opfyldt (ikke medtaget her)
Kalundborg Folkeblad 13. aug. 1976, side 6; 23 til Tambourkorpsets musikaften
Se evt. Jørgen Illemann jeg ved ikke om Karen og Jørgen er i familie

Sidst opdateret 16. december 2018
©Jyderup Realskole